Denne side anvender cookies for at fungere optimalt.
Du kan læse mere om hvilke cookies butikken anvender i vores artikel om cookiepolitik.
Klik nedenunder for at vælge, eller fravælge, cookies.
Find produkt
 

Ann Brewster Rosendahl
Betjening af glasovn og introduktion til arbejde med glas
Fredag d. 13. september 2024
Pris fra kr. 850,-

Beskrivelse
Spørg til varen
Underviser: Ann Brewster Rosendahl
1-dags kursus.
Fredag d. 13. september 2024
Formiddagskursus, Betjening af glasovn
kl. 09.00 - 12.00
Eftermiddagskursus, Introduktion til arbejde med glas og sammensmeltning af glas i glasovn kl. 12.30 - 15.30
Undervisningen foregår på dansk.

Pris for 1 kursus kr. 850,-
Pris for 2 kurser kr. 1600,-

Hvem er henvender kurset sig til?

Denne dag byder på to begynderkurser. Om formiddagen arbejder vi med hvordan man betjener en ovn, opbygger brændekurver og hvordan varme påvirker glas. Måske har du allerede en ovn du gerne vil i gang med at bruge eller måske går du og overvejer at anskaffe en ovn og vil gerne være godt klædt på. Om eftermiddagen får vi glasset i hænderne og arbejder praktisk. Du kan vælge at tilmelde dig begge hold eller kun det ene.

Kurset er til dig der er nysgerrig på glas og vil undersøge om det er noget for dig. Det er også for dig der måske allerede ved noget om glas, men gerne vil have et lidt skarpere fokus og føle dig mere sikker i grundteknikkerne. Du vil få glæde af kurset både som privatperson, men også som eks. billedkunstlærer der skal i gang med at have egne glashold.

Formiddagskursus, Brændingskurver og ovnbetjening

Hvordan påvirker varmen farverne? Skal man brænde i en glasovn eller kan en keramikovn bruges? Er det godt med store og små forme i samme brænding? osv. osv.
Om det er første gang du arbejder med brændinger eller du har brug for en genopfriskning, er dette en god mulighed for at lære om brændingskurver.
Kom gerne med jeres spørgsmål og problemer, så prøver vi i fællesskab at finde svarene.
En oplagt idé for en maksimal udnyttelse af din ovn.

Eftermiddagskursus, Introduktion til arbejde med glas og fusing af glas

Her lærer vi at skære glas og hvilket værktøj bruges bedst til hvad. Vi arbejder med begrebsafklaring, hvad vil det egentlige sige at fuse glas? Hvad er fordelen ved de forskellige glastyper og hvorfor bør man ikke blande dem?
Vi kommer omkring hvilke muligheder der er for dekoration såsom maling, metal, glasfrit, dichroic osv.
Der bliver bliver mulighed for at lave 1-2 ophæng.

Underviser: Ann Brewster Rosendahl
Ann Brewster Rosendahl har igennem en årrække arbejdet med forskellige former for glas og kunst. Hun er uddannet i sit hjemland England og i Tyskland. Har stor undervisningserfaring fra bl.a. universitetet i Swansea, Wales samt stor international kontaktflade til kunstnere, leverandører og undervisere.
Her kan du stille et spørgsmål til denne vare.
  Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer.
  • Pris ved 1 850,00DKKinkl. moms
Varenr: 09-2024ABR