Denne side anvender cookies for at fungere optimalt.
Du kan læse mere om hvilke cookies butikken anvender i vores artikel om cookiepolitik.
Klik nedenunder for at vælge, eller fravælge, cookies.
Find produkt
 

Bullseye glas

Bullseye glas er fantastisk at arbejde med og findes i et væld af farver og udtryk. Hos Anla Glas fører vi hele Bullseyes sortiment og tilbyder dermed det største udvalg i Skandinavien.
Bullseyes glasplader er håndrullede fra fabrikken i Portland Oregon. De var først med ideen om at producere en glaslinje, hvor alt glasset bliver testet og kontrolleret kompatibelt, hvilket vil sige at det uproblematisk kan smelte sammen. Den dag i dag er Bullseye både en fabrik, et udstillingssted, en skole og et teknisk udviklingssted. Bullseye har et enormt bredt sortiment, udover glasplader laver de frit, stænger, stringers og meget mere og det hele er håndlavet.

Glasset er udviklet til at blive arbejdet kreativt med, hvorfor nogle også kalder denne type glas for kunstglas. Bullseye har det bredeste udvalg af farver og teksturer, eksempelvis er der flere end 10 forskellige blå opake glasplader - det er et usammenligneligt stort udvalg.

Bullseyeglas egner sig rigtig godt til fusing og slumping. Fusing betyder sammensmeltning, hvilket fint beskriver hvad der opnås. Man har et plant stykke glas med eks. nogle mindre stykker glas ovenpå som fuses sammen. Herefter kan man lade glasset være som det er eller slumpe det ned i en form. Slumping betyder at lade noget falde ved dets egen vægt, og igen er det en god beskrivelse for processen, da man ved slumping inden for glas mener at man ved høje temperaturer gør glasset blødt så det kan falde ned i en slumpingform og få aftryk af den.

Bullseye garanterer, at alt deres glas er kompatibelt, i modsætning til hvis du brænder på tværs af glasmærker. Bullseye tester jævnligt deres plader for at sikre kvaliteten og der kan derfor ofte mangle et hjørne af en plade, til netop det formål.

Vis filterSkjul filter

0 produkter